Er elbil (specielt Tesla) noget for dig?
Hvis du ikke gider nogen form for planlægning, men bare vil kører 500 km, tisse i en flaske og så kører 500 km mere, behøver du ikke læse videre, for så er elbil ikke noget for dig

.
Men kan du leve med mere planlægning ved langfart bør du seriøst overveje Tesla.
Husk på, at de Teslaer, der sælges i DK kun har 20 pct af den fulde afgift, så du får reelt en bil til to mio (og 500 heste), for den halve pris.
Prisen på Tesla i USA svarer til Mercedes S klasse, 7serie, A8 osv.
Har du mulighed for hjemmeladning er det begrænset, hvor meget du lader ude. Bilen har jo 250-400 kms kørsel hver morgen.
250 om vinteren i snevejr og 140 på motorvej. 400 om sommeren på landevej for 85, 90 og nyere 75 modeller.
Tesla 100d kan kører 50-130 km mere. Det vil sige den worst case kan kører 300 km og 530 om sommeren på landevej.
Dvs. turen fra Kbh til Aalborg kan gøres om sommeren uden ladning. Om vinteren vil turen Kbh-Aalborg kræve et ladestop på 10-15 minutter i Randers.
Teslaer kommer med otte års 100 procent garanti uden km begrænsning på drivlinjen (motor, gearkasse og batterier) fra da bilen var ny. 4 år eller 80.000 på resten. Ingen krav om service.
Giga billig i drivmiddel. Max 8000 kr om året uanset antal kørte kilometer, og så har du egen ladestation hjemme og må lade “gratis” på hele E ons eller (ikke og) Clevers netværk i Danmark. Dem, som har sommerhus, tager bare ladeboksen med og lader så også “gratis” i sommerhuset.
Fordele ved Tesla.
Følgende dele kan ikke gå i stykker, da de ikke findes. Kobling, turbo, flertrinsgeakasse, udstødning, tandrem, kardan osv.
Helt fladt gulv til alle tre passagerer på bagsædet pga manglende kardantunnel.
Instant torque. Altså ingen tøven, når man giver gas. Det er stærkt addictive.
Mange Teslaejere har stadig nybilsfornemmelsen efter flere års ejerskab.
Du er glad, når du skal bremse for gult, for du er hurtigere ud af lyskryds end Ferrari og Lamborghini.
100d er målt til 3,5 sek fra 0-60 mph. 85 og 90d klokket til 3,8. P-modellerne endnu hurtigere.
Forvarme med mobil app, så altid afrimet og dejlig varm bil om vinteren eller nedkøl inden afgang om sommeren.
Camper mode, gør at klimaanlægget kan kører, mens man er inde og handle eller man vil sove i bilen (også godt for efterladte babyer eller hunde i bilen

.
Kan låses op og startes med mobil, så ingen panik, når nøglerne er væk.
Mere plads til skrammel end i Eklasse stationcar (bagagerum foran).
Sikreste bil i verden. Nærmest umulig at bodyrolle pga batterierne i bunden. Ingen metalklump ude foran, som gerne vil ind i kabinen ved uheld.
0 vibrationer fra motor.
Total lydløs ved bykørsel.
One pedal driving er genialt, da man bare bremser ved at hæve speederen og så sende bremsekraften ind i batterierne igen.
Naviens interface findes efter manges mening ikke bedre i hverken andre biler eller på mobil. Bare slide på skærmen, så navigerer den dig hjem.
Eller sig. Navigate to nearest pizza, så viser den alle pizzarier i nærheden. Endda med telefonnumre.
Aldrig mere stå og fedte med og indånde kræftfremkaldende stoffer på tanken.
Man har sin egen “tankstation” hjemme.
Man støtter ikke diktaturstater eller terroristers fortjeneste på oliesalg.
Kanon hotline 24 7 på telefon.
Du vågner op om morgenen, og så kan bilen lige pludselig noget nyt. Nævner i flæng. Styrer selv, parkerer selv, 100 heste mere, mulighed for at begrænse acceleration (hvis man kører med pensionister), osv osv.
Fedt multimediasystem ( med gratis spotify premium og podcasting pga bilen er online hele tiden).
Du kan hører dansk radio direkte fra nettet i udlandet (men netforbindelsen hikker af og til i udlandet).
Feed bas i lydanlægget (opgraderet anlæg).
Autopilot er genialt. Især ved køkørsel på motorvej.Det er så godt, at bilen nogen hævder bilen er 98 pct autonom, men det er ikke helt perfekt ved højere hastigheder, hvor det fejler lidt ind imellem, men alt i alt tager det meget af stressen ud ved motorvejskørsel. Det virker ikke over 150 kmt. Her kører man kun med adaptiv fartpilot.
Fedt community med masser af entusiaster, som gerne deler ud af hjælp og med erfaringer.
Ulemper.
Du kan ikke begå selvmord i garagen pga giftige gasser fra bilen.
Offline navigation fra point to point kunne være bedre.
Ikke mulighed for at lægge viapunkter ind i navien.
Nogle gange skal den lige genstarte skærmene som en computer (ca en gang hver anden måned).
Opladning i udlandet uden for Teslas ladenetværk er et mareridt, men for dem, som ikke har noget imod lidt planlægning, er det ikke været noget problem. Der er masser af Teslaladere i det meste af Europa.
Se mere her.
https://www.tesla.com/da_DK/findus#/bou ... %20charger
Det kræver omlægning af ens tankegang, at kører elbil. Der skal planlægges mere, dog mindre og mindre jo større batteriet bliver.
Bor du i lejlighed skal du være rimeligt entusiastisk for at købe elbil, da opladning kan være noget rod, men tjek ladere tæt på din bopæl på plugshare.com
Nogen, som bor i byen, finder, at Tesla er et stort skrummel. Andre ser det ikke som noget problem. Den har et kæmpe bak-kamera-billede og viser i centimeter afstand til genstande foran og bagved. Men venderadius kan ikke sammensignes med en Fiat 500.